Hvad kan munke, parcelhusbyggeri og den sorte død lære os om bæredygtighed og sundhed i hjemmet?
Hjemmets fire vægge trækker grænser i det fysiske rum. De former sociale relationer og eksistentielle erfaringer. Hjemmets vægge sætter aftryk på klimaet og har betydning for vores sundhed. Væggene imellem os er et komplekst fænomen, og fremtidens bæredygtige bolig må derfor tage hensyn til, hvad det byggede miljø gør ved vores klode og vores helbred.
Kom til debat med professor i kirkehistorie Mette Birkedal Bruun, professor i epidemiologi Lone Simonsen og seniorforsker i boligkultur Mette Mechlenborg, når vi dykker ned i, hvordan tværvidenskabelig dialog kan give nye perspektiver på aktuelle problemstillinger. For hvad kan munke i 1600-tallet, parcelhuskultur og pandemihistorie lære os om bæredygtigt byggeri?