Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre måden, vi tilegner os viden, lærer færdigheder og kommunikerer på skrift. Men hvordan adskiller kunstig intelligens sig fra tidligere teknologiske forandring af vores uddannelser? Og hvad er den kloge brug af generativ kunstig intelligens, såsom ChatGPT, i uddannelsessammenhæng?
Sammen med professor i uddannelsesvidenskab Ane Qvortrup og ph.d. i datalogi Magnus Høholt Kaspersen skal en 3.g. klasse på Aabenraa Statsskole arbejde med, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til f.eks. kreativ ideudvikling ifm. deres studieretningsprojekt (SRP).
Som en del af workshoppen får eleverne mulighed for at prøve kræfter med kunstig intelligens i et storytellingformat, som skal blive til en udstilling til VidenSkabers store finale i Aarhus den 28. november. Her skal deltagerne på tværs af VidenSkabers fem workshops være med til at skabe en uendelig historie ved hjælp af generativ kunstig intelligens. ”Den uendelige historie” er således en kollektiv og samskabt fortælling, hvor deltagerne leger med AI-genereret tekst, billeder og video, samtidig med at de får mulighed for at udforske og justere de bagvedliggende parametre for derigennem at få indsigt i, hvordan kunstig intelligens fungerer.
Workshoppen faciliteres af diversitetskonsulent Fahad Saeed og er lavet i samarbejde med Aabenraa Bibliotek og Aabenraa Statsskole. Workshoppen er forbeholdt eleverne i 3.g. klassen på Aabenraa Statsskole.
Tid & sted
Forstalle 14
6200 Aabenraa