Den firkantede dystopi om en fremtid med kunstig intelligens (AI) er sendt i skammekrogen. Glem alt om en boykot, for kunstig intelligens er kommet for at blive. Og har faktisk allerede været her i 70 år. Derfor er erfaringerne mange og rækken af topforskere på området lang.

36 af dem har i løbet af 2024 turneret landet og inviteret borgere ind i projektet VidenSkaber – et fælles mødested med netop ét overordnet spørgsmål som ledestjerne: ”Hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”

Muligheder og udfordringer har stillet sig i kø, siden ChatGPT væltede verden omkuld i 2022 og gjorde kunstig intelligens til din og min. Med ét blev, hvad vi troede muligt, sat skakmat og gav deja-vu til både de værste mareridt og smukkeste drømme – som også lurede, da internettet første gang blev allemandseje.

Er det f.eks. snyd eller læring, hvis elever først forstår pensum, når kunstig intelligens har hjulpet på vej? Godt eller skidt, hvis kunstig intelligens’ muskler kan tæske sig gennem de endeløse sager i det offentlige og sende de lange ventetider til tælling? Hvilke hensyn styrer, hvilke bias trumfer, når vi alle næsten ubemærket inviterer techgiganter og chatbots ind i vores retssystem, sundhedsvæsen, kærlighedsliv og klasselokaler? Kort sagt: Hvad vinder vi, og hvad taber vi?

Det er ikke et nulsumsspil. VidenSkaber har derfor vendt og drejet alt det, vi ved og endnu ikke ved, gennem en række workshops, debatter, artikler, videoer og podcasts. Fællesnævneren er, at muligheder såvel som frygtscenarier bliver udfordret og besvaret af videnskaben – og videnskaben bliver udfoldet og udfordret af konkrete problemstillinger fra jer på kontoret, hospitalet, i retssalen, familien og i en svingom med vores uundgåelige digitale følgesvend, MitID.

Og dét giver noget helt særligt, mener Sune Hannibal Holm, som er ph.d. og lektor i filosofi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU. Han prøvede kræfter med workshopformatet for frivillige i Mino Danmark, som arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.

”For mit vedkommende var det en gruppe, som på den ene side er meget relevant for det arbejde, jeg laver, men på den anden side sjældent møder i mit daglige arbejde. Det var et rigtig godt setup,” siger han og fremhæver, at det giver interaktion på en helt andet måde end ved traditionelle oplæg.

”Det er jo et format, som man stort set ikke oplever. Det fungerede godt, at man som forsker også kunne følge med i ting, deltagerne selv snakkede om."

Sådan kommer løsninger og svar til verden i fællesskab, men lige så vigtigt kommer der nye spørgsmål til. Det kan være givende for alle slags forskere, og derfor bør alle bestemt prøve det, anbefaler Sune Hannibal Holm.

Finalen: Videnskab er også fællesskab

Mens kunstig intelligens samler os om skærmene, har VidenSkaber samlet os både virtuelt og i kød og blod om, hvordan vi er sammen fysisk og digitalt. Fra Aabenraa, Odder og Randers til Odense, Aarhus og København har 36 forskere og over 8000 borgere lyttet, leget og diskuteret, hvad kunstig intelligens bringer med sig. Meget er gemt og frit tilgængeligt i vores artikler, podcast- og videoserie.

Her kan du hoppe med os på en tour de chambre på tværs af de videnskabelige discipliner fra datalogi og sprogteknologi til kunst, psykologi og trafikforskning. Vi lister sammen med ind bag kulisserne i et eksperimenterende rum fyldt med både aktuelle problemstillinger og den yderste konsekvens, hvor robotter, deepfake og algoritmer erstatter vores lovgivere, dommere, læger, undervisere og kunstnere.

Det hele smeltede sammen ved den storstilede finale i Aulaen og Vandrehallen på Aarhus Universitet. Susanne Ditlevsen, præsident i Videnskabernes Selskab, satte ord på sæsonen og varmede scenen for ni forskeres sidste inputs i denne omgang. Professor i geovidenskab og naturforvaltning Rasmus Fensholt talte træer – eller rettere han fremhævede, hvordan kunstig intelligens f.eks. kan overvåge om køb af CO2-kreditter har positiv effekt på antallet af træer i verden. Det uddyber han heldigvis også i vores podcast, hvor han og professor Christian Igel forener datalogi og naturvidenskab for at besvare: ”Kan kunstig intelligens redde naturen?” Faldgruberne er nemlig dybe, men mulighederne er mange.

Det kan få hovedet til at snurre. Derfor har VidenSkaber denne sæson nydt selskabet af ”Den uendelige historie” – en kunstinstallation og et interaktivt fortælleunivers, der formidler om kunstig intelligens. “Den uendelige historie” har rejst med VidenSkabers workshops gennem landet og givet deltagerne mulighed for at eksperimentere med kunstig intelligens og bidrage til én lang, levende historie fortalt i tekst og billeder. Fra start til slut er deltagere på den måde blevet medforfattere på en historie i selskab med hovedrollen for Videnskaber: kunstig intelligens.

”Det gjorde indtryk at prøve at skrive videre på historien og se billederne, som modellen skabte. Det var vildt interessant, når vi ændrede parametrene, og så var det sjovt og fantastisk at lære om kunstig intelligens på den måde, hvor vi legede med den,” fortæller Vagn Niss, som er it-koordinator for Ældre Sagen og satte sit præg på historien ved en workshop i Hjallese.

Dén oplevelse og det medejerskab fortsætter nu på Science Museerne som led i udstillingen ”Verdensbilleder”.

Selvom jagten på svar for dette tema er slut for nu, så fortsætter VidenSkaber i 2025 med at forene hverdag og videnskab, der taler til både øjne og ører, hjerne og hjerte. Vil du være den første til at høre nyt, så tilmeld dig VidenSkabers nyhedsbrev.

Tørster du efter mere, kan du også dykke ned i VidenSkabers foregående tema, der undersøgte forskningens og hverdagens svar på ”hvordan skal vi bo i fremtiden?” Lyt, læs og se med.