Hvis du beder ChatGPT om at anbefale en ost, vil svaret formentlig oftere være cheddar end dansk vesterhavsost.

Kunstig intelligens bygger nemlig på data, der hovedsageligt kommer fra USA.

Og det er et problem, hvis kulturelle forskelle udvandes i takt med, at flere og flere henter deres information fra chatbots såsom for eksempel ChatGPT, mener AI-professor Serge Belongie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

For den information, vi får på nettet, eksempelvis via sociale medier, er i høj grad med til at forme vores forståelse af verden og os selv, fremgår det af flere undersøgelser.

»Og her frygter jeg, at mange nuancer og kulturelle præferencer forskellige lande imellem vil gå tabt i takt med, at flere og flere mennesker bruger kunstig intelligens i hverdagen,« lyder det fra forskeren.

Amerikansk moral vs. dansk

Serge Belongie peger på et konkret eksempel, hvor amerikanske værdier sandsynligvis vil dominere over danske. For hvis du instruerer ChatGPT i at skrive et eventyr, vil opbygningen og moralen formentlig afspejle amerikanske værdier i langt højere grad end danske.

»Hvis man kigger på det nordiske børneeventyr ‘Folk og Røvere i Kardemomme by’, så er moralen ret anderledes end i amerikansk børnelitteratur,« fortæller han og henviser til en analyse lavet af den norske digitaliserings- og litteraturprofessor, Jill Walker Rettberg.

Hovedpersonerne i eventyret er de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan. De ender med at komme i fængsel for deres gerninger, og de trives bedre end nogensinde før. Da byens tårn pludselig brænder, bliver de lukket ud af fængslet for at hjælpe til. Det ender med, at de tre røvere redder både en papegøje og en hundehvalp, og byen sætter dem fri som belønning.

»Faktisk bliver Kasper brandmajor, Jesper bliver cirkusdirektør og Jonathan ender som bager. Det er en historie, der fortæller noget om vores nordiske kultur. Folk får en chance til. Fængsler er ikke bare opbevaring for skurke – man ønsker, at folk skal komme tilbage og bidrage til samfundet,« forklarer Serge Belongie og tilføjer:

»I USA havde helten været helt og skurken været skurk. Der er mindre plads til en chance til, hvis man først har trådt forkert. Og det vil den tekst, som ChatGPT giver dig, afspejle.«

Selvom Serge Belongie anerkender, at det nok er en generalisering og en forsimpling af den store mængde af amerikansk litteratur, der findes derude, mener han, at der er grund til bekymring. For kunstig intelligens påvirker mange og især unge mennesker og er en stor del af deres hverdag.

»Det gælder ikke bare eventyr – kunstig intelligens giver anbefalinger til, hvilken mad, der er den bedste, hvilket tøj, du skal købe og så videre,« siger han og henviser blandt andet til et studie fra 2023 om, hvordan reklamer på sociale medier påvirker vores smag i mode.

»Derfor skal vi være meget opmærksomme på at bevare forskellige kulturelle ståsteder og kontekster i teknologien,« uddyber Serge Belongie.

H.C.’s havfrue?

Ifølge Søren Hauberg, der er professor og forsker i kunstig intelligens ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er det rigtigt, at vi risikerer en »vis form for udvanding eller udglatning af kulturer« i takt med, at kunstig intelligens bliver en større del af vores hverdag.

Samtidig peger han på, at frygten for, hvordan USA påvirker vores kultur, har eksisteret siden 1950’erne, hvor amerikanske produkter og tanker om livsstil allerede begyndte at præge Danmark.

»I 1980’erne talte vi meget om, hvordan unge ville blive påvirkede af amerikanske film og serier. Og det blev de da også, men det er svært at undgå. Selvfølgelig vil der foregå en form for ensretning af kultur med kunstig intelligens. Men jeg tror og håber, vi kan bevare en vis skepsis overfor de svar, vi eksempelvis får fra ChatGPT,« lyder det fra DTU-professoren.

At USA længe har præget europæisk og dansk kultur, er Serge Belongie helt med på.

»De fleste børn i dag forbinder nok Den Lille Havfrue med en Disney-film frem for H.C. Andersen, og det skyldes den store påvirkning, USA har på vores populærkultur,« siger han.

Alligevel mener han ikke, at vi før i historien har stået et så særligt sted som nu.

»Kunstig intelligens gør skalaen for den her amerikanske indflydelse helt vildt stor. Den påvirker ikke bare det, du ser i TV, men også de produkter og den musik, du får anbefalet på sociale medier. Og de svar, du får, når du spørger ChatGPT om noget,« pointerer Serge Belongie.

På den måde kryber kunstig intelligens helt ind i privaten hos den enkelte person – på en helt anden måde, end vi har set før med TV og Radio, der er rettet mod bredere målgruppe, uddyber han.

I et studie fra 2024 fremgår det da også, at eksempelvis politiske reklamer, der er rettet personligt mod den enkelte, er langt mere effektive end indhold, der er møntet på en bredere målgruppe.

»AI retter indholdet specifikt til den enkelte bruger. Det er en gamechanger, når det gælder indflydelse og markedsføring, og det former i høj grad vores selv- og verdensbillede i forhold til bestemte værdier,« siger Serge Belongie.

Hvad er egentlig dansk?

ChatGPT og andre værktøjer, der bygger på kunstig intelligens, er præget af et kulturelt ståsted – primært et amerikansk. Sådan lyder det også fra Kathrin Maurer, der er professor i kultur og teknologi ved Institut for Kultur & Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet.

»Data er aldrig uafhængig af programmøren. Det kan man også se i ansigtsgenkendelses-teknologi, der har svært ved at genkende ikke-hvide mennesker. Det skyldes, at teknologien primært er udviklet af hvide mennesker,« siger hun, der også er leder af Center for Kultur og Teknologi på SDU.

Der er ifølge Kathrin Maurer »helt klart noget at være bekymret over, når det gælder nogle kulturelle præferencer, der risikerer at blive nedprioriteret i kunstig intelligens.«

Dog er hun ikke enig i, at den danske kultur som helhed – eller en hvilken som helst anden kultur i øvrigt – er alvorligt truet af kunstig intelligens.

»Kultur bliver ikke bestemt af teknologi – den er så meget mere end teknologi. Og fordi nogle mennesker bruger ChatGPT til at lave en playliste til nytår eller lignende, som har flest amerikanske kunstnere, betyder det ikke, at de ikke selv har en musiksmag mere. Kultur foregår også mellem mennesker fysisk, når vi giver hånd, holder tale til fødselsdage eller går i biografen,« forklarer Kathrin Maurer.

Derudover mener hun ikke, at der er noget, der egentlig er ‘rigtig dansk’.

»Vi har en masse fortællinger om, hvad vi danskere godt kan lide. Men de er konstruerede. Mange forbinder Danmark med kartofler. Men kartofler stammer altså oprindeligt fra Sydamerika, så det er jo egentlig ikke specielt ’dansk’,« forklarer hun.

På samme måde startede franskmændene heller ikke traditionen med at lave ost, selvom oste er en stor del af deres selvfortælling, uddyber hun.

»Det var blandt andre de gamle egyptere, der først lavede ost. Så de her fortællinger om en kultur er ofte baseret på stereotyper og betyder ikke det samme for forskellige mennesker. Derfor er jeg også mindre nervøs for, at noget specifikt dansk vil gå tabt,« siger Kathrin Maurer.

AI har ikke plads til Tobias Rahim

Alligevel ligger der en del samfundsansvar i at hjælpe hinanden ud af de ’kulturelle ekkokamre’, som naturligt bliver skabt med kunstig intelligens, anerkender kulturforskeren.

»Kunstig intelligens skaber de her ekkokamre for smag. Du får målrettet reklamer på sociale medier efter, hvad du i forvejen har vist interesse for på nettet. Så du ser ikke noget, der afviger fra din lille ’boble’, og det kan blive meget ensporet,« forklarer Kathrin Maurer.

Kunstig intelligens vil næppe anbefale et hit med Tobias Rahim eller Andreas Odbjerg, pointerer også Serge Belongie.

»AI-modeller tager et gennemsnit af, hvad der er mest lyttet til på eksempelvis Spotify globalt set og laver anbefalinger ud fra det. Og der ville nok ikke lige poppe et nummer op med danske kunstnere så ofte,« forklarer han.

For i modsætning til Danmarks Radio har AI ikke nogen ambitioner om at give lokale kunstnere en chance.

»I Danmark er omkring 50 procent af kunstnerne på eksempelvis P3 og P4 danske kunstnere. På den måde undgår vi, at alle kun hører Taylor Swift hele tiden. Det er vigtigt, at vi bevarer vores særlige kendetegn som nationer og respekterer, at vi er formet forskelligt af historien,« forklarer Serge Belongie.

Model over landes værdier og holdninger

For at undgå, at dansk kultur – eller andre kulturer – skal blive udvandede af kunstig intelligens, arbejder Serge Belongie og en række forskere på at lave en AI-model, der kan give folk overblik over forskellige værdier og holdninger i alle verdens lande.

Projektet kaldes ’The Global Narrative Information Facility’ og er en slags database, man kan bruge, når man søger svar på forskellige emner på nettet.

Det kunne være, at man ønskede at få overblik over et lands holdning til abort, amning, atomkraft, kryptovaluta eller noget helt femte.

»Tanken er, at vores model kan give brugere et overblik over forskellige landes fortællinger, argumenter og holdninger til et emne. På den måde kan brugeren forstå forskelle mellem landene, og hvad påstande bygger på af evidens,« forklarer Serge Belongie og tilføjer:

»På længere sigt kan databasen måske blive et slags AI-filter, man kan tage i brug, når man eksempelvis bruger ChatGPT. Vi håber, at det kan gøre det muligt at bevare kulturelle nuancer og perspektiver i en tid med kunstig intelligens.«