Der er sket meget, siden det første fotografi i 1826 blev fremkaldt på en tinplade ved hjælp af blandt andet lavendelolie, en trækasse og nogle spejle.

Og selvom fotografer har klaret sig i snart 200 år og fulgt med den teknologiske udvikling, fra spejlrefleks til digitalkameraer og mobiltelefoner, har erhvervet aldrig været så truet som nu.

Synderen er kunstig intelligens, der gør det muligt at skabe billeder med specifikke motiver i høj kvalitet og på få sekunder.

»Jeg frygter virkelig, at vores branche snart ikke vil eksistere længere,« fortæller fotograf John Bo, der i mere end 30 år har arbejdet med både portrætter og fotos til virksomheder og privatpersoner, til Videnskab.dk.

Han henviser til de nye AI-værktøjer som eksempelvis ChatGPT, som man kan bruge til at kreere et billede via prompts – det vil sige specifikke instruktioner, som man skriver til den.

Det kunne være, at man skrev: ‘Lav et Michelangelo-inspireret billede af en hund og en kat, der spiser kiks af en skål’ – og vupti, så har man et billede, der (i hvert fald næsten) opfylder kriterierne.

God grund til bekymring

Og flere og flere amatører, som eksemplificeret af denne Facebook-gruppe, bruger da også AI-modeller til at skabe billeder til eksempelvis virksomhedshjemmesider, forsider til rapporter eller lignende – en designdisciplin, der tidligere har været forbeholdt fotografer, grafikere og kunstnere.

Derfor er der ifølge DTU-professor Søren Hauberg og en række AI-forskere, Videnskab.dk har talt med, god grund til at være bekymret for sit job, hvis man eksempelvis er fotograf.

»Jeg tror, der er dele af mange fag inklusive fotografers, der ikke vil eksistere om 50 år,« lyder dommen Søren Hauberg fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU.

Bekymringen for dele af fotografers erhverv går igen hos Serge Belongie, der er professor ved Institut for Datalogi på Københavns Universitet.

»Når det gælder generiske stockfotos, altså billeder til for eksempel forsider på årsrapporter, så tror jeg, at meget vil blive erstattet af kunstig intelligens i den nærmeste fremtid. Det er så utroligt dyrt at lave de her billeder på den gammeldags facon sammenlignet med, hvad man kan gøre med AI,« uddyber han.

Flere kunstnere sagsøger AI-virksomheder

Det er relativt let at lave værker, der ser meget professionelle ud, fordi AI-modellerne er trænet på billeder af høj kvalitet fra blandt andet nulevende kunstnere.

Det forklarer Roberta Eleanor Hunt, der forsker på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og arbejder med netop billedanalyse.

»Men problemet er, at AI-modeller som eksempelvis Midjourney bruger eksisterende billeder uden nødvendigvis at kreditere og betale fotografen eller kunstneren bag,« siger hun.

Den amerikanske kunstner og illustrator Kelly McKernan er en af dem, der er utilfredse med, at AI-modeller bruger kunstneres billeder som udgangspunkt for at lave nye værker – vel at mærke uden at betale noget til originalkunstneren.

»Det er virkelig vildt at vide, at i stedet for at nogle kan hyre mig til at illustrere en bogforside, så kan folk bare gå ind i et program, bruge mit navn til at efterligne noget, der er tæt nok på og godt nok, til en brøkdel af prisen,« siger Kelly McKernan i en artikel fra TIME Magazine.

Derfor lagde Kelly McKernan og flere andre kunstnere sag an mod Midjourney, Stability AI og DeviantArt i 2023 for brud på ophavsretten. Der afventes fortsat dom i sagen.

Mulige løsninger har ingen interesse

Men faktisk er der forskere, der er kommet med bud på konkrete løsninger på at få misbrugt værker af AI-modeller, forklarer Roberta Eleanor Hunt.

Hun henviser til AI-værktøjet ’Nightshade’, der er udviklet af professor Ben Zhao fra University of Chicago og beskrevet i et såkaldt preprint-studie fra 2024 – det vil sige forskning, der endnu ikke har været læst og vurderet af uvildige forskere i en såkaldt peer review proces.

Værktøjet gør det muligt for kunstnere at ændre på pixels i deres billeder, før de uploades til nettet.

»Hvis billedet bliver brugt i en AI-model, vil pixelændringen få modellen til at lave en masse uforudsigelige fejl, og måske vil modellen endda blive ødelagt,« forklarer Roberta Eleanor Hunt.

Nightshade går nemlig ind og manipulerer data i billedet, sådan så et billede af en hund pludselig omdannes til en kat, en ko eller noget helt tredje. Kort sagt gør værktøjet, at AI-modellen fortolker og genskaber billederne forkert og forvrænget i forhold til det oprindelige motiv.

Udover den ret aggressive tilgang til at få stoppet brug af kunstneres værker uden tilladelse, er der også forsket i såkaldte ’kunstige fingeraftryk’.

De skal gøre, at informationer om kunstneren og ophavsretten automatisk bliver en del af data om billedet. De kunstige fingeraftryk skal altså tydeligt markere, hvordan kunstneren eller fotografen bag værket bør krediteres og betales, hvis billedet overhovedet må bruges som af AI-modellen.

»Selvom der altså er en del forskning, der præsenterer konkrete løsninger på problemer med uretmæssig brug af billeder, kender jeg ingen AI-virksomheder, der har implementeret de her metoder på en måde, der stiller kunstnerne tilfredse,« siger Roberta Eleanor Hunt og tilføjer:

»Mit gæt er, at virksomhederne ikke har den store interesse i at bruge den her software, fordi der ikke er penge i det for dem«.

En vej i mørket

Selvom fotografer, kunstnere og grafikere er nogle af dem, hvis levebrød trues af AI-modeller, er det langtfra det samme som, at fagene helt vil uddø, pointerer Søren Hauberg.

»Dengang, der kom noder, troede vi også, at det ville være dødsstødet for komponister. For nu kunne alle jo komponere vidunderlig musik,« siger han.

Med andre ord: Kunsten har historisk set ændret sig i takt med samfundet og fundet nye veje i svære perioder.

Og for fotografer specifikt er der stadig dele af erhvervet, der ikke kan erstattes med kunstig intelligens, lyder det også fra Serge Belongie.

»Billeder til bryllup, konfirmationer eller lignende er jo et udtryk for nogle øjeblikke, som man ikke kan sammenstykke efterfølgende af kunstig intelligens. Vi har stadig brug for billeder, der repræsenterer et særligt tidspunkt og som er autentiske,« slutter forskeren.