Hvordan vil det europæiske hus se ud i fremtiden?
I en tid med krig, pandemi, Brexit, globale magtforskydninger og teknologiske forandringer bliver den suveræne stat et vigtigt symbol for tryghed og sikkerhed. Men de internationale forandringer understreger samtidigt vores forbundethed med hele verden og porøse landegrænser. Det er derfor ikke underligt, at der opstår drømme om en stærkere europæisk familie af stater og befolkninger, der rykker sammen om visioner om digital suverænitet og selvbestemmelse.
Sammen med Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab, ser vi nærmere på, hvad disse visioner egentlig går ud på, hvad Danmark tænker, og hvordan det europæiske hus vil se ud i fremtiden.
Arrangementet blev livestreamet fra RÆSONs Idéfestival, som blev afholdt i Imperial, København den 28. oktober 2023, og hvor VidenSkaber deltog med fire arrangementer på Foyerscenen.
Produceret af RÆSON for Videnskabernes Selskab
Medvirkende: Rebecca Adler-Nissen
Vært: Line Friis Frederiksen