Mette Frederiksen og Kamala Harris har været ofre for teknologien. Børns Vilkår har brugt den i en kampagne. ‘Deepfakes’ er kommet for at blive og skaber »dyb bekymring«.
Vi afskaffer pinsen. Vi afskaffer påsken. Og vi afskaffer julen.«
Det chokerende budskab leveres fra Spejlsalen i Statsministeriet med Mette Frederiksens velkendte tonefald i en video, hvor statsministeren lige så velkendt gestikulerer roligt med hænderne, som vi kender det fra pressemøderne.
»Mine mareridt med den her regering bliver altså stadig mere uhyggelige. Nu også med Mette F og hendes pressemøder,« skrev DF-formand Morten Messerschmidt, der i april delte videoen, som selvfølgelig er fake.
»Jeg, Kamala Harris, er jeres demokratiske præsidentkandidat, fordi Joe Bidens senilitet endelig viste sig ved debatten,« siger en stemme lig Kamala Harris’ i en række videoklip, der er en parodi på hendes kampagnefilm.
»Det her er fantastisk,« skrev Tesla-milliardæren Elon Musk, da han delte videoen, der selvfølgelig også var fake, til sine knap 200 millioner følgere på X – det sociale medie, som han selv ejer.
Begge videoer er såkaldte ‘deepfakes’ skabt med hjælp fra kunstig intelligens.
»Et fundamentalt problem«
Sammen vidner de om en teknologi, der bliver bedre og mere tilgængelig og dermed også er mere problematisk end nogensinde, pointerer lektor Aske Mottelson, der forsker i menneskers interaktion med digital teknologi ved IT-Universitetet i København (ITU):
»Falske videoer er snart allemandseje. Selvom kvaliteten af DF’s video ikke levnede meget tvivl om, at den var fake, så vidner det om begyndelsen til et presserende samfundsmæssigt problem,« siger Aske Mottelson til Videnskab.dk.
»Videoen med Harris er mere på kanten, fordi den er velproduceret og tydeligvis klippet sammen og redigeret. Musk forsvarede det med, at det var satire. Men det synes jeg ikke, at man kunne se med det samme. Det krævede lidt kildekritik,« lyder det fra lektoren.
Når Aske Mottelson (som regel om aftenen) sidder og scroller gennem feedet på X – tidligere Twitter – støder han selv på flere og flere videoer, hvor han reelt er i tvivl om, de er sande eller falske:
»Og det er jo det, der er interessant. Det handler ikke kun om misinformation og desinformation. Det skaber en generel skepsis mod information, selv når den er sand. Det er et fundamentalt problem,« siger han.
‘Deepfake’-biologitime
I et forskningsprojekt, der begyndte sidste år, forsøger Aske Mottelson netop at løfte på låget til problemet:
Udfordrer ‘deepfake’-videoer tilliden til information? Og er vi i stand til at skelne de kunstige videoer fra de ægte?
(...)
Om
VidenSkaber samarbejder med Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie. I løbet af efteråret 2024 skriver de en række videnskabsjournalistiske artikler under det overordnede tema ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?” Læs hele artikelserien her.