Antallet af mennesker med dårligt mentalt helbred på verdensplan og herhjemme i Danmark er støt stigende.

Noget af det, som kendetegner psykiske lidelser som angst eller depression, er, at man kan føle sig lukket inde i sig selv. Som om man er i en osteklokke af tankemylder, som man ikke kan lette låget på.

»Vi ved, at det at være kreativ og kreere et produkt ved hjælp af sine hænder og hjerne kan lindre stress og mistrivsel, reducere angst og depression,« forklarer Elise Bromann Bukhave, der blandt andet forsker i psykologi på Professionshøjskolen Absalon.

Flere forskningsresultater bakker op om de positive effekter af kreativ udfoldelse og håndværk på mentale lidelser.

Men hvad sker, der hvis man blander kunst og teknologi – vil det forstærke de positive effekter af kunsten på mennesker med dårligt mentalt helbred?

Det er Elizabeth Jochum, der er lektor på forskningslaboratoriet for kunst og teknologi på Aalborg Universitet, i gang med at undersøge.

Et af de eksperimenter, som Elizabeth Jochum er ved at skrive en videnskabelig artikel på baggrund af, handler om, hvordan mennesker med psykiske lidelser reagerer, når de bliver sat til at tegne sammen med en tegnerobot, der er baseret på kunstig intelligens.

»Vores foreløbige resultater peger på, at tegnerobotten kan skabe et rum, hvor der er fokus på sjov og kreativitet, og hvor den mentale lidelse glider i baggrunden,« forklarer hun.

Robotten laver opmuntrende bevægelser

Tegnerobotten, der er udformet som en bøjet metalarm med en kuglepen monteret forenden, er blevet introduceret på et kunstkursus for en gruppe danskere med mild til svær psykisk sygdom.

Kurset er en del af ’Kultur på recept’, der er et tilbud til unge med depression og angst i Aalborg Kommune.

»Robotten som vi kalder Picasso, reagerer både på det, deltagerne tegner, og på deres kropssprog. Den opfordrer til, at man tegner videre ved at pege på deltagerne eller lave nikkende og anerkendende bevægelser,« forklarer Elizabeth Jochum.

Picasso er udviklet af hende selv i samarbejde den italienske kunstner Valeria Rizzo og en række internationale forskere.

På kunstkurset kunne deltagerne enten styre robottens kuglepen via en tablet eller starte en tegning på tabletten, som Picasso skulle fortsætte.

»Det var helt tydeligt, at deltagerne bedst kunne lide delen, hvor Picasso tegnede videre på deres tegning,« forklarer Elizabeth Jochum.

Den del, hvor de selv skulle forklare, hvad robotten skulle tegne, var svær og ifølge deltagerne »lidt ubehagelig«, siger hun.

Det skyldes måske, at deltagerne følte sig ekstra eksponerede, ved at alle på kurset kunne se, hvad de tegnede, og at de frygtede at blive dømt på deres tegneevner, lyder et bud på en forklaring fra Elizabeth Jochum.

Hun understreger dog de positive effekter af robotten på deltagernes indbyrdes samvær:

»De synes generelt, det var sjovt og spændende at tegne med robotten. Og i og med at det er ret unikt at interagere med en robot, der reagerer på det, man gør og siger, så henvendte de sig også meget til de andre deltagere på kurset,« fortæller Elizabeth Jochum.

Det, der virkelig overraskede Elizabeth Jochum, var det fællesskab, som robotten var med til at skabe mellem deltagerne på kurset.

»De jokede og grinede sammen. Delte, når de blev skræmte over noget, og kom på den måde tættere på hinanden. Der blev skabt en rum, hvor sygdommen kom i baggrunden,« lyder det fra Elizabeth Jochum, der forventer, at udgive studiet om tegnerobotten på en AI-konference i Odense i slutningen af oktober 2024.

Hospitalspatienter fik nyt fællesskab

Men Picasso er ikke den eneste tegnerobot, som forskeren har eksperimenteret med.

I et andet eksperiment har Elizabeth Jochum brugt en lignende tegnerobot på mennesker, der blandt andet var indlagt på en afdeling for psykisk syge på det australske Universitetshospital i Canberra.

Robotten, der er udviklet i samarbejde med kunstneren Patrick Tresset, skulle lave abstrakte streg-portrætter af de indlagte.

»Personalet kiggede på os, som om vi var helt ‘off’; ’Det her er et sted for folk, der er syge. De kan slet ikke overskue at få lavet portrætter’,« lyder det fra Elizabeth Jochum.

Men da forskerne spurgte patienterne, om de havde lyst til at være med, var det næsten alle, der takkede ja. De gav endda lov til, at samtlige portrætter blev hængt op på væggen, så hele afdelingen kunne kigge med, fortæller hun videre.

»Det var så fantastisk at se, at de her portrætter, der var ret abstrakte, skabte et fællesskab på en gang, hvor folk ellers bare lå alene på deres egne stuer,« siger Elizabeth Jochum.

Særligt én patient fik et nært forhold til portrætterne skabt af AI-robotten.

»Han gik hver eneste morgen en runde og nærstuderede alle portrætterne. Og så mødte han måske en anden indlagt, og så talte de sammen om billederne,« fortæller Elizabeth Jochum.

Alternativ til lange ventelister og AI-terapi

Men selvom det at interagere med en tegnerobot har vist sig at være gavnligt for mennesker med psykiske lidelser, er det ikke i sig selv en behandlingsform, understreger hun.

Kunstkurser, der bruger kunstig intelligens i form af en tegnerobot, kan bedst bruges som supplement til de forskellige tilbud, som danske kommuner har til personer med dårligt mentalt helbred, lyder det fra Elizabeth Jochum.

»Det kan være ét tilbud til de mange, der venter på at få en tid hos en psykolog eller en psykiater eller et alternativ til decideret AI-terapi,« siger hun.

AI-terapi fungerer blandt andet ved, at psykologer bruger kunstig intelligens til at notere, hvad der er blevet sagt i en terapisession med en patient.

Teknologien samler informationen og laver oversigter over de vigtigste temaer for sessionen.

Det kunne være, at en patient med angst fik en oversigt, hvor det blev tydeligt, at temaer som ’stress’, ’belastning’, ’arbejde’ og ’frygt’ optrådte i samtalen. Den oversigt bliver delt med både fagpersonen og patienten.

Et studie fra 2023 har analyseret effekten af denne type AI i terapi og finder, at patienter med angst og depression fik reduceret deres symptomer med mellem 29 og 34 procent.

Der findes også andre typer AI-terapi, hvor algoritmer bliver trænet i at svare på spørgsmål fra personer med psykiske lidelser ud fra specifikke psykologiske retninger – det kunne være psykoanalyse.

»Den her type AI-terapi skal man være meget varsom med. Det er ikke et menneske, man chatter med, men blot en robot. Og selvom det måske føles dejligt i øjeblikket, kan det altså ikke erstatte menneskelig kontakt,« mener Elizabeth Jochum.

Forskning finder, at AI-terapi kan nå ud til grupper, der normalt ikke ville gå til en psykolog, men konkluderer samtidig, at der er mange etiske aspekter, der bør overvejes, før man skriver sig op til et abonnement på enten videoer, chatbot- eller telefonsamtaler, der er baseret på kunstig intelligens.

»For hvor bliver dataen af? Det er ekstremt personlige oplysninger i form af menneskers inderste tanker og følelser, der deles,« påpeger Elizabeth Jochum.

Der findes også andre former for kunstig intelligens, der bruges i psykiatrien – eksempelvis kan et armbånd måske forudsige tvangstanker hos børn med OCD, skriver VidenSkaber.

AI løser ikke mentale udfordringer i sig selv

For Elizabeth Jochum er det ekstremt vigtigt, at man ikke forelsker sig i AI som løsningen på alle verdens problemer.

»Alle vil gerne med på AI-vognen. Det lyder så sexet. Så nemt,« siger hun og tilføjer:

»Men der findes ikke én magisk løsning på psykiske problemer, der er en virkelig kompleks størrelse«.

Derfor bør man hellere overveje, hvordan teknologi, som eksempelvis AI, kan bidrage til andre felter, som man ved, har en positiv effekt på eksempelvis mentale udfordringer, lyder det fra Elizabeth Jochum.

»Jeg elsker at arbejde i krydsfeltet mellem kunst, kommunikation og teknologi. Det giver mig energi at lede efter løsninger, der er både humane og bæredygtige. Jeg kunne ærligt talt ikke forestille mig et bedre arbejde,« slutter hun.

Hvis du er interesseret i at vide mere om kunstig intelligens, og hvordan teknologien griber ind i vores sundhedssystem, kan du også høre denne podcast, der er produceret af VidenSkaber.