Podcast

"Vi har sprunget buk over Turing-testen"

Heading

8.7.2024

Af

Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er?

Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens?

Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen

Redaktion: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen

Producer: Andrew Davidson, Videnslyd

Hør episode 4 af podcasten "Hvordan ved vi det?" på Apple Podcasts her: "Vi har sprunget buk over Turing-testen." Eller find den der, hvor du lytter til dine podcasts.

Læs mere
Om
Om podcasten "Hvordan ved vi det?"

I ”Hvordan ved vi det?” samtaler nogle af Danmarks dygtigste forskere om samfundets store problemstillinger. I første sæson af ”Hvordan ved vi det?” dykker vi ned i spørgsmålet ”Hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?" Lyt med her: Hvordan ved vi det? Eller find podcasten der, hvor du lytter til dine podcasts.

Omtalte forskere
Mads Rosendahl Thomsen
Mads Rosendahl Thomsen er professor i Litteraturhistorie og leder af Center for Language Generation and AI, Aarhus Universitet. Han er forperson for Kulturministeriets Bogpanel og har udgivet bøger og artikler om verdenslitteratur, digital humaniora og posthumanisme. Hans tænkepause tekst (2023) beskriver tekstkulturens betydning for mennesket frem til vore dage, hvor tekster ikke kun skrives af mennesker.
Johanna Seibt
Johanna Seibt er professor i filosofi på Aarhus Universitet og leder den tværfaglige “Research Unit for Robophilosophy and Integrative Social Robotics” hvor knap 25 internationale forsker fra 11 discipliner har arbejdet sammen siden 2012 for at udforske, hvordan vi kan bruge sociale robotter på en ”kulturelt bæredygtig” og ansvarlig måde. Forskningsenheden har udviklet metoden ”Integrative Social Robotics”, som integrerer humanistisk ekspertise i alle faser af teknologiudvikling og sætter særlig fokus på den præcise beskrivelse af menneskelige oplevelser af robotter og andre kunstige sociale agenter. Sammen med sine kollegaer fra filosofi har hun også etableret ”robophilosophy” som et nyt område inden for international filosofisk forskning.